Børnekor

Bindslev-Sørig Pastorat tilbyder Børnekor for alle sangglade børn i 3.-5.- klasse.

Det er videnskabeligt bevist, at man bliver glad af at synge.

Glæden er endnu større, når man synger sammen med andre.

I kirkens kor lærer man at bruge sin stemme, at arbejde i fællesskab med andre

sangere, og man får en masse gode oplevelser.

 

Børnekoret er for alle piger og drenge fra 3-5 klasse, som har lyst til at synge.

Vi synger sange og salmer i mange forskellige stilarter. Både stille sange, vilde sange, sjove sange og triste sange. Nogle synger vi for sjov, andre sange skal bruges ved en gudstjeneste eller en koncert.

Gennem leg bliver børnene undervist i stemmetræning, rytmik og i at synge flerstemmigt. Her arbejder vi med sang og bevægelse.

 

Koret synger ved gudstjenester og koncerter ca. 8 gange om året.

Kort sagt: Masser af oplevelser og det koster ikke en krone at blive medlem af koret.

Sted: Bindslev Sognehus

 

Kirken og organisten håber på at se rigtig mange sangglade børn i vores kor, og vi påtænker allerede nu aktiviteter såsom Lucia optog i kirken, deltagelse ved børne og familie gudstjenester i kirken. På sigt, deltagelse i stævner med andre børnekor.

Det forventes at man møder til alle øvetimer eller melder afbud i god tid.

 

Korsæsonen er fra sidste uge i august til Pinse.

Der øves 1 gang om ugen, og ferie samme tid som skolen.

Koret ledes af Alena Jespersen, som er uddannet organist og har eksamen i børnekorledelse.

Har du lyst til at prøve kræfter i koret, er du velkommen til at møde op i korsæsonen og overvære en prøve, eller kontakte

Alena på:

Email alena@9850.dkeller mobil telefon 5152 0315