Sørig kirke
Sørig Kirke ligger på Tuenvej 15, 9881 Bindslev (find Sørig Kirke her).
Sørig gennemgik i 1800-tallet en enorm befolkningstilvækst - fra 67 indbyggere i år 1801 til 6-700 indbyggere i år 1895. Der var langt til den nærmeste kirke i Tversted og behovet for en kirke i Sørig voksede. Man søgte Staten om lov til at opføre en kirke i Sørig, og ønsket blev efterkommet. Sørig fik bevilget 18.000 kr. og skulle selv rejse de sidste 2.000 kr. for at opføre kirken.
Sørig Kirke blev indviet 1. oktober 1901. Sørig Kirke har siden gennemgået to renoveringer; én i år 1956, hvor glasmosaikken blev sat i, og én i 1981, hvor kirken blev malet i de klar farver, som den stadig står i i dag.